Ny måling viser den dybe krise mellem Danmark og USA: »Det er jo et fuldstændigt vildt tal«

Danskernes syn på USA er fundamentalt forandret. Hvad, der har været sikkert og vist siden Anden Verdenskrigs ophør, er ikke længere. I hvert fald ikke, hvis man spørger danskerne. Tanken om, at USA er Danmarks sikkerhedspolitiske storebror, er smuldret. En ny meningsmåling foretaget af Verian for Berlingske viser, at 92 procent af danskerne er enten »enige« eller »overvejende enige« i, at Danmark bør satse mere på Europa frem for USA, når det handler om at garantere Danmarks sikkerhed. 41 procent af danskerne går endda så langt som at svare, at de betragter USA som en overvejende eller decideret trussel mod Danmark. »Det er jo et fuldstændigt vildt tal. Det tal havde jeg ikke troet, at jeg nogensinde skulle se,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Han er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og han er ikke i tvivl om, at vi er vidne til et grundlæggende skifte i, hvordan danskerne opfatter den vestlige verdensorden. »Selv i 60erne, 70erne og i begyndelsen af 80erne, hvor der var en stor del af danskerne, der var imod NATO og var meget kritiske over for USA, var der ingen, der troede, at amerikanerne ikke ville hjælpe os, hvis vi fik brug for det.« Den altoverskyggende årsag til danskernes svigtende tillid er Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus, lyder det fra professoren. »Når danskerne, der jo er fornuftige mennesker, hører, hvad der bliver sagt fra den nye ledelse i USA, så kan de godt høre, at det lyder som paroler fra Kreml. Derfor stoler de ikke på dem,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Krav om ejerskab af Grønland. Trusler om toldkrig mod Europa. Og ikke mindst en stempling af Ukraines folkevalgte og krigsførende præsident Volodymyr Zelenskyj som en diktator samt et direkte transmitteret mundhuggeri med selvsamme Zelenskyj. På bare tre måneder som præsident for USA har Donald Trump formået at indgyde så meget tvivl i danskerne, at tilliden til den transatlantiske forsvarssammenslutning er faldet markant. Mens 65 procent af danskerne i marts 2022 havde en »meget høj grad« af tillid til, at NATO effektivt ville forsvare Danmark i tilfælde af krig, er det kun gældende for 46 procent af danskerne i dag. Og det får Mikkel Vedby Rasmussen til at komme med en markant forudsigelse: »Jeg ville ikke sætte mine børns børneopsparing på, at NATO eksisterer om ti år,« siger han. Begrundelsen er simpel. NATOs effektivitet afhænger af, at alle medlemslande er villige til at overholde artikel 5 – den såkaldte musketered – der siger, at et angreb på ét NATO-land er et angreb på hele alliancen. »Siden 50erne har det været afhængigt af, at amerikanerne ville være villige til at forsvare et europæisk NATO-land. Det har amerikanerne selv sagt, at det er de faktisk ikke helt sikre på, at de er interesserede i længere. I det øjeblik, det ikke længere er sikkert, at USA vil hjælpe, stopper motoren i NATO,« siger Mikkel Vedby Rasmusen. Selv hvis Donald Trump skulle bakke gevaldigt, eller en ny amerikansk præsident igen skulle sværge troskab til NATO, vil skaden formentlig være sket. »Der er blevet skabt en grundlæggende usikkerhed om, hvorvidt sikkerhedsgarantien gælder. Det var det, der ellers var NATOs gigantiske succes. Det var grunden til, at Putin turde angribe Ukraine, men ikke turde angribe Estland,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Sagt med andre ord: Hvis danskerne ikke tror på, at amerikanerne ville komme os til undsætning, hvorfor skulle Kreml så tro på det. Berlingske har spurgt den amerikanske ambassade, hvad den tænker om målingen, og om danskerne har nogen grund til at anse USA som en trussel. En talsperson fra ambassaden har sendt et skriftligt svar: »USA og Kongeriget Danmark nyder et tæt forhold og alliance. Styrken i vores militære, økonomiske og politiske samarbejde er grundlaget for vores varige partnerskab. Udenrigsminister Marco Rubio bekræftede igen styrken af ​​vores forhold, da han talte med udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen, red.) i januar,« lyder det. »USA er dedikeret til NATO og engageret i verden, styret af et klart mål om at fremme fred i udlandet og sikkerhed og velstand hjemme. Præsident Trump og udenrigsminister Rubio har været meget klare om, at der er meget mere, vores europæiske allierede kan gøre for at investere i Europas sikkerhed. Vi ønsker stærke og dygtige allierede i NATO.« En utrolig klog befolkning Regeringen har igen og igen betonet vigtigheden af det nære samarbejde. I januar inviterede statsminister Mette Frederiksen (S) sine nordiske statslederkollegaer hjem i privaten til middag og dertilhørende københavnske Mikkeller-øl. Ligeledes har Frederiksen kindkysset med Frankrigs præsident Macron, siddet med om bordet med Europas absolutte top og talt i utvetydige vendinger om europæisk oprustning i et hidtil uset tempo. Senest tog hun torsdag venligt imod den franske præsidents forslag om et europæisk atomvåbenarsenal – noget, der tidligere var utænkeligt for en dansk socialdemokratisk statsminister. Meget tyder på, at danskerne har opfanget og gengælder regeringens fælleseuropæiske tilnærmelser. 58 procent af de adspurgte danskere svarer, at de »i meget høj grad« har tillid til, at de middagsspisende nordiske statsledere kommer til Danmarks undsætning i tilfælde af krig. 43 procent har samme grad af tillid til EU. Ifølge Gorm Rye Olsen, professor i statskundskab ved RUC, viser målingen, at danskerne har forstået tidens alvor. »Det er et udtryk for, at befolkningen forstår, hvad der sker. Og så er det interessant, at det er i fuld overensstemmelse med regeringens linje,« siger han. »Regeringen forsøger at gå på to ben, hvor det ene ben forsøger at fastholde, at USA stadig er vores nærmeste allierede, mens man med det andet ben sender statsministeren til daglige europæiske møder om lige præcis europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik.« Mette Frederiksen har offentligt sagt, at hun forventer, at danskerne godt kan gennemskue den strategi. »Den befolkning, jeg repræsenterer, er utrolig klog og kan godt gennemskue, hvorfor der i udenrigspolitikken er ting, jeg siger, og ting, jeg ikke siger,« sagde Frederiksen, da hun i sidste uge gæstede podcasten »Lykkeberg og Corydon« indimellem statsbesøg i London, Bruxelles, Paris og Helsinki. »Det symbolske show er også med til at påvirke holdninger,« siger Derek Beach, der er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i EU. Han mener, at regeringstoppens engagement i det europæiske fællesskab i disse dage har en direkte effekt på holdningen til vores allierede. »Vælgerne kan se ud fra mængden af møder og tid, der bliver brugt, at det er noget, statslederne tager alvorligt, og det afspejler sig i tallene. Hyppigheden af topmøder i og omkring Det Europæiske Råd er stærkt sammenhængende med folks opfattelse af EUs evne til at handle,« siger Beach. Det er alligevel bemærkelsesværdigt, at danskerne har næsten lige så stor tillid til, at EU kan forsvare Danmark effektivt, som de har til, at NATO kan. »Det er jo interessant, at man vælger at stole så meget på EU på trods af, at EU reelt ikke ville kunne forsvare Danmark – det har man simpelthen ikke redskaberne til,« siger Derek Beach. Fundamentalt forandret dansk udenrigspolitik Uanset om danskerne kan lide USA eller ej, er det uomtvisteligt, at USA er vigtig for den danske sikkerhed. »Vi er på vej hen et sted, hvor vi er allieret med folk, fordi vi har brug for dem, ikke fordi vi kan lide dem. At forklare det til danskerne kræver, at man taler om udenrigspolitik med et niveau af kynisme, som vi ikke har brugt i mange år,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Det kan give regeringen et »forklaringsproblem«, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Det så vi, da Troels Lund Poulsen på direkte tv fik at vide, at Donald Trump havde kaldt Volodymyr Zelenskyj for en diktator. Forsvarsministeren blev ordknap og gentog blot, at USA er en vigtig allieret. »Hvad skal de stakkels mennesker sige? Uanset hvad de selv måtte mene, så er de fanget mellem, at nationen stadig har behov for USA, men at det behov ikke bunder i særlig meget tillid,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Men den balancegang er bydende nødvendig for regeringen at finde, siger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved DIIS. »Som jeg ser det, er den danske fremgangsmåde i øjeblikket relativt pragmatisk. Man står i et kæmpe stort problem, fordi vi har lagt alle vores æg i amerikanernes kurv i årtier, og lige pludselig er vi ikke sikre på, at vi kan regne med dem. Men derfor er der jo ikke nogen grund til at forcere et brud på den alliance, som har været hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik i årevis,« siger Mikkel Runge Olesen. »Men der er noget rettidig omhu ved samtidig at overveje, hvad der skal ske, hvis vi ikke længere kan undgå, at det her brud kommer.« For Mikkel Vedby Rasmussen er der dog ikke nogen tvivl. Danskernes syn på amerikanerne er et udtryk for, at noget er varigt forandret. »At vi går ned ad den vej, hvor amerikanerne ikke bliver set som en naturlig allieret og en naturlig kilde til sikkerhed, men tværtimod en kilde til noget usikkerhed, er noget, der fundamentalt forandrer dansk udenrigspolitik,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. https://www.berlingske.dk/politik/ny-maaling-viser-den-dybe-krise-mellem-danmark-og-usa-det-er-jo-et